tirsdag den 23. december 2008

Jul igen


Get on with it...
Så blev det atter jul igen... hmm ja da jeg var mindre var det altid det mest stressede tidspunkt på året, ja det har det egentlig altid været, har egentlig aldrig brudt mig ret meget om jul. Men i år gik det op for mig at det måske slet ikke er så dårlig en ide. Det er en landsdækkende begivenhed som alle tager del i, ergo er det en hel lovlig undskyldning for at tage fri, der er ikke nogen der er uforståelige overfor det. Alle skal hjem til familien, sådan er reglen. Sommerferie, pinseferie eller påskeferie er ikke helliget på samme måde og man vil stadig skulle ha lavet noget i fridagene. Men nu sidder jeg her, i Tarm, jeg laver absolut ingenting og fandens rastløs, men det er okay. det er jo det vi gør, det føles som ingenting, men vi er tilstede, vi er med familien og vi skuer tilbage på året der gik mens vi bare slapper af og tager det roligt, vi hygger. Egentligt er det meget rart når man lige vænner sig til det, og jeg forstår at jeg kan gøre det med god samvittighed, for det gør alle andre også.

mandag den 22. december 2008

Gavl

testing...
tak for sidst!

onsdag den 3. december 2008

Portugal-trip '08

Onsdag 19-11-08
Jeg tog til København og mødte min mor, min stedfar og deres venne-par Finn og Merethe ved hovedbanegården. De 4 jyder var på rigtig kjøvenhavner-sight-seeing-ferie, så jeg blev slæbt med på dagens program som bestod af først en tur i Folketinget (hvor jeg fik hilst på min ven Villy, som var ude og ryge) derefter på national-museet, som ved første øjekast virkede ret tamt, men deres sær-udstilling var rigtig interessant. Den handlede om konservatorers arbejde. ("din for evigt") Især faldt jeg over nogle gamle kinesiske skyggespil lavet i oksehud, de var udskåret og bemalet. Konservatoren fortalte at grunden til de var så smukt dekoreret selvom det jo egentlig var skyggen som var relevant, var at publikum blev delt op i køn, mænd kunne se på de bemalede figurer, og kvinderne så på skyggerne fra dem. En smule kønsdiskriminerende, men synes kvinderne havde trukket det længste strå, for skyggerne var så fantastiske at se på. Efter en frokost vinkede jeg farvel til jyderne og tog op på det kongelige kunstakademi for at mødes med Matilde. Hun var i gang med en gruppe-gennemgang, med Lasse Lau og 5 andre elever, på diverse social-kritiske projekter. Det var rigtig spændende at høre om, og så fik jeg også lige hilst på en pige ved navn Maja som også skulle med til workshoppen i Evora. Jeg havde en virkelig hyggelig aften i selskab med Matilde, en lasagne og en flaske rødvin. Det var skønt at se hende igen, hun er en fantastisk veninde. Ser allerede frem til at se hende igen om et par uger.

Torsdag d.20-11-08
Kl. 7.00 mødtes jeg med Signe og en veltrængt kop kaffe i Kastrup lufthavn. Så fløj vi til Geneve. Det skal siges at jeg kun kan anbefale Radioheads "in Rainbows" cd 1 til flyveture, det er musik der er bygget til at kigge på skyer med. Alt vi fik set til Schweitz var et transit-område med dyre urer og fin chokolade, så gik turen videre til Lissabon med TAP Portugal, det var en anderledes oplevelse; ved første øjekast virkede flyet større og mere holdbart end SAS's legetøjs-model, men de fancy små fjernsyn ved hvert sæde viste sikkerhedsforanstaltningerne i en 80'er bilsælger-stil, men hakkede løs og gik i stå hvert andet minut, mens Tina Turner skrålede højlydt "private dancer" fra alle højtalere...hmmm
Men op kom vi og ned igen med smuk udsigt over Lissabon fra en skyfri himmel. De mange trættende rejse-timer var det hele værd da vi trådte ud af lufthavnen og mærkede de 18 graders varme og forårs-sol. Lyset var fantastisk efter de sidste 3 måneders danske gråvejr, det føltes som om kroppen var et solcelle-batteri der på ingen tid igen blev fuldt opladet. Vi fandt hurtigt vores hostel (Lisbon guests) inde i byen. Hostellet ligger optimalt, tæt på metro, 15 minutters gang til centrum, midt i det gamle charmerende kvarter vest for centrum. Små hyggelige gader med vasketøj mellem husene, små tapas og vinbarer og farverige mosaik facader.
Vi spiste på en hyggelig morrakansk resturant og på vej hjem tog vi et par øl med fra en kiosk som vi nød på Hostellet og lod roen falde over os efter en lang dag med 2000 km bag os. Men Lissabon virker allerede rigtig skøn.



fredag d. 21-11-08
Efter en god lang nats søvn, morgenmad og Kaffe tog vi metroen ind til centrum for at finde Lissabon's kunstakademi, det var en stor skole, meget anderledes end vores . efter lidt tid fandt vi skulptur-afdelingen. Her var store værksteder hvor folk arbejdede i forskellige "gamle" teknikker; træsnit, gips-afstøbning og ler. Det så ret traditionelt ud, og alle elever ne var optaget af deres arbejde, men vi fandt et par stykker og prøvede at spørge lidt indtil skolens opbygning og praksis, men tror at sprog-barrieren gjorde det lidt svært, vi prøvede at spørge til interessante kunst-steder i Lissabon vi kunne besøge, men de pegede bare de normale turist-attraktioner ud for os. Men et museum lå lige i nærheden så der tog vi hen. "Museu Nacional de arte contemporânca var et mindre museum hvor vi bl.a. så en ret fantastisk video-installation af Isaac Julien "Western Union: Small boats".
Så spiste vi frokost og brugte resten af eftermiddagen på at slentre rundt i centrum og shoppe lidt. Centrum var meget turistet og mindede meget om alle andre storbys gågader. Vi endte med at gå så langt at vi faktisk kom tilbage kvarteret hvor vores hostel lå. Så fandt vi en lille købmand hvor vi handlede id til aftensmad og morgenmad. Da vi kom tilbage til Hostellet fik vi lige et glas rødvin og så kunne vi også mærke trætheden efter dagens tur og endte med at tage en lur før vi lavede aftensmad. Vi overvejede at ta en tur på bar, men vi var begge ret trætte og Sgne stadig lidt syg så vi sparede energien og gik forholdsvis tidligt i seng.


Udsigten over byen fra det gamle kvarter

Lørdag d. 22-11-08
I dag tog vi turen ud til den "moderne" bydel, v vidste ikke helt hvad det skulle betyde, men så snart vi kom op af metroen så vi forskellen, kæmpe skyskrabere i futuristiske arkitektur, hvid og sølv glimtende i solen og lyset fra havet. her var ret øde og det lignede noget fra en sci-fi film. Vi var taget derud for at se Art fair Lisboa, men vi fandt ud af at det først åbnede kl.16, men no problemo, vi var nemlig 100 meter fra havet og vejret var fantastisk, så vi tog en sodavand og en cigaret med hav-udsigt og kiggede os lidt omkring. bydelen var ikke så interessant så vi besluttede at ta metroen ind til et sted vi ikke havde været før, så vi osede lidt rundt i nogle timer, Signe fik købt e2 par sko til ganske få penge. Efter kaffe og kage på en caf'e tog vi tilbage for at se Art fair. Det var knap så stort som forventet, men der var alligevel nok at se på. Det meste var dog meget maleri og foto, generelt meget kommercielt, så det var hurtigt at se igennem. Så købte vi lidt ind i et kæmpe supermarked og tog hjem og spiste. Ved 22-tiden gik vi ned i det gamle kvarter og fik et par cocktails på en bar der hed 2Jürgens", da det var min omgang krævede de ingen penge, så det måtte være husets turist-omgang. Så gik vi videre, gaderne i kvarteret var proppet med mennesker. der var masser af små barer, men det virkede il at alle bare gik ind og købte en øl og gik ud på gaden for at drikke den, man skulle virkelig mase sig frem for folk. signe foreslog en bar der så hyggelig ud, da vi kom ind synes jeg nu der var noget lidt anderledes ved publikummet og det mindede mig om et gammelt bartender-job i Århus, og ja det var en homo-bar. Men stemningen og musikken var god så vi blev indtil det lukkede. et par fyre derindefra havde foreslået os at ta videre til et sted der hed "LUX" hvis vi ville danse. Så det prøvede vi,. 5 euro væk i taxa landede vi så på en parkeringsplads ved havnen vi så på en bygning med 15 meter høje spredte dameben stikkende ud fra sig, imellem de rødt oplyste ben var indgangen til diskoteket. Meget mærkeligt sted, Efter at være blevet tjekket ud fra top til tå af en stramt udseende dame i sort jakkesæt og hendes mandlege kollega fik vi "lov" til at betale 12 euro for at komme ind, de 12 euro blev dog udleveret igen i form af drinks-kuponer til baren. Der var 2 store etager med dansegulv, og didkokugler, plastik-betrukne rokoko-møbler og et stort lyserødt fuglebur der så ud til at være beregnet til letpåklædte danse-piger. Øverst var der en kæmpe tagteresse med en flot udsigt over byen og vandet. men indenfor var det bar lidt for kitchet pop-diskotek så vi tog hurtigt hjem igen, men det var en oplevelse om ikke andet.

Overalt i Lissabon er husenes ydre-mure dekoreret med fliser som de her i lidt marokkansk stil, der var mange smukke udgaver.

Søndag d. 23-11-08
vi sov længe oven på byturen og stod op ved 11-tiden og pakkede, efter morgenmad tog vi indtil togstationen 2Entre Campos2 om bord på toget mødte vi Billie som kom fra Paris. skøn togtur på halvanden times tid igennem det portugisiske landskab. vi ankom til Evora ved 16-tiden, , togstationen lå placeret 1-2 km fra centrum og da det på kortet så ud til at være ret indviklet at finde rundt i byen, valgte vi at ta en taxa og lade den finde vej til hostellet. Efter indlogeringen gik signe og jeg hver for sig en tur ud i byen for at se os omkring, Evora er en idyllisk gammelt middelalderby, med masser af små indviklede gyder, desværre også meget turistet. vores hostel er også rigtig hyggeligt, og ligger kun 50 meter fra universitetet. efter et mindre heldigt valg af restaurant (tør fryselasagne og en cheese-burger der blevserveret uden brød, altså et stykke finthakket kød med ost på!1?) tog vi hjem og slappede af. i morgen starter workshoppen, slut på mini-ferie.

fredag den 14. november 2008

Blæst omkuld

Blæst omkuld af efteråret, af rusken og regn.
Tumler rundt i et nyt skoleår med alt for mange ting flyvende om ørene
Man skutter sig, trækker jakken op om ørene og beslutter sig...
For der er nok at se til, året går på hæld
der er så meget jeg gerne vil nå, og tror faktisk jeg når det meste
Om en uge drager jeg mod lunere himmelstrøg, nærmere betegnet Portugal
Det er buisness, det er pleasure, men først og fremmest er det anderledes
Det bliver Art-fair i Lissabon og det bliver workshop i Evora
det bliver på godt og ondt og muligvis en lektie for livet

Godt igang og halvt fuldendt, næsten dér, men det er det sidste stykke der er sværest
November nostalgi, nærmer mig december

søndag den 13. april 2008

Will to Meaning
My amazing dog Chili, and the german Dr. Viktor Frankl's talk about the will to meaning.
If only we all could be as happy and unconcerned as Chili and just enjoy life... maybe we would be more peacefull and our life would'nt be as frustrating. If you could choose a life with out concernes about your future, your past and only live in the present. It would be a life with out any huge feelings or intelligent conversations, but also a life without sorrows and doubting your own possibilities. Just think about how much time you spend on wondering what will hapend. If you live your life as you wanted, if you will achieve your dreams and desires. Wondering about your own happiness does'nt really make your more happy does it? But would you deselect your will to a meaning to life?

lørdag den 12. april 2008

Alene i april


Foråret er kommet. Måske ikke så tydeligt i Danmark endnu, men i Wien kunne det mærkes. Grønt overalt, en særlig duft af opvarmet luft og solens prikken på huden. En vellykket studietur er overstået og jeg er nu hjemme på bülowsvej igen. Det var rigtig dejlig at være iblandt så mange mennesker i længere tid, endnu engang er jeg blevet bekræftet i hvor social afhængig jeg kan være. Da vi landede i lufthavnen var jeg helt udkørt og ønskede bare at være hjemme alene i lejligheden igen, men efter kun 24 timer er jeg begyndt at kede mig og savne selskab. Det danske grå vejr får mig til at blive helt trist igen, og jeg ville ønske jeg havde planer for i aften så jeg ikke var tvunget til at være alene med mig selv og en forfærdelig irreterende hoste der har sat sig godt fast i mine lunger. Jeg er så rastløs, men har på den anden side ikke lyst til at gå udenfor en dør. Ville ønske jeg havde et eller andet projekt herhjemme jeg kunne fortabe mig i... hmmm...
Jeg snakkede med min storebror i dag og fik en invitation til en tur i sommerhus i juli med ham og hans kæreste og resten af familien for at fejre at de kommer hjem fra Grønland. Det gik pludselig op for mig at de virkelig snart er hjemme igen, jeg glæder mig så meget. Jeg går og håber lidt på de vælger at bosætte sig på fyn så jeg får rig mulighed for at indhente det forsømte samværd med dem.
Nå det kan være jeg skulle gå mig en tur alligevel og brænde lidt energi af inden solen fosvinder igen.

torsdag den 13. marts 2008

a bit of me

hello I'm anna

I'm a girl, but that doesn't really concern me that much. Mostly I just think of myself as a human, a dane, a sister, a daughter, a mind and a body.
I like art, I often make things and build stuff, it's like playing but to make it more understandable to me and my surroundings I call it art, so you can call me an artist. I like to look at things that look interesting or pleases my mind. I like to listen to music and dream too. I read a lot, it relaxes me in a way that in the same time doesn't make me feel like I'm wasting time.
I have a kind family, I don't think I can call them normal, and sometimes we get to drunk and yell at each other but we seem to forgive or forget about that and i still love them very much.
I have a cat and a dog, it's nice to be around animals, maybe its because they don't talk or disagree with me, it could also be because their soft fur is nice to touch.
It's nice to have somebody to love, but I would rather be alone than with somebody who doesn't share my feelings or annoys me.
It makes me feel good to know where I am and what I'm supposed to do, but since that doesn't happen really often I sometimes make a lot of plans and seem very busy, it makes me feel important and effective, and at the same time it is not a disaster if I get tired and have to cancel something.
I like being around my friends and talk, sometimes I talk too much, especially if I get drunk. And other times I just like to be alone and relax with my own company... and maybe a glass of wine.
Sometimes I feel confused and lose my confidence then I dress up like somebody else and pretend that the real me doesn't exist, but then I get happy again and just want to be myself.
I often wander around in the city, usely because I'm lost or dont know what to do, then I just pretend to be a tourist in a foreign country experiencing the surroundings with an adventures mind, it makes it seem more relaxing and fun and I forget that Im actually confused and lost.
So that's me Anna, I like my life, even though it can be confusing and tough sometime, but I think Im a very positive person and a survivor. What doesn't kill you only makes you stronger, and most of the time Im pretty pleased with it.

mandag den 18. februar 2008

Mandag med lys i

Endnu en mandag men en bedre en af slagsen, tog mig god tid med morgenmaden, fik tjekket mails og læst lidt i min bog over et par kopper kaffe... ingen strees
Tog til undervisning på skolen, og brugte resten af eftermiddagen på at få ryddet op på min plads og smidt en masse unødvendige papirer ud. Det trængte virkelig også til det, nu er det er mere overskueligt og hyggeligt at arbejde der.
Jeg er også lige blevet færdig med min ansøgning til charlottenborg udstillingen, det var rart at få det sendt så jeg ikke længere skal streese over det, nu er det projekt lagt lidt til side og jeg har lyst til at lave noget nyt, noget helt andet, måske bygge et eller andet, men jeg vil ihvertfald ikke presse mig selv så hårdt, bare tage den med ro og nyde at lave kunst uden en deadline.
Weekenden udviklede sig til en ret crazy én af slagsen, det er en længere historie, men havde det på trods af lidt konfrontationer det ret sjovt, men det tager hårdt på energien så vil lige prøve at tage den med ro næste weekend og måske istedet komme lidt ud og gå en tur, det trænger jeg til, vejret er jo også stadig dejligt.
Da jeg cyklede hjem fra skole var klokken omkring 18 og det gik op for mig at det faktisk stadig var næsten lyst, synes ellers ikke det er så lang tid siden at det var helt mørkt allerede ved 17 tiden, det er dejligt at det endelig går mod lysere tider. Jeg glæder mig til det bliver rigtigt forår og lidt varmere i vejret.

tirsdag den 12. februar 2008

Forår og feel-good karma

Det er laang tid siden jeg sidst har skrevet for det har været så koldt og trist at jeg ikke har haft særlig lyst til at skrive om lykke. Men som en har været så venlig at fortælle i sin kommentar så "viser det sig, at hele 40% af din lykketilstand, kan man selv influere". Så jeg måtte jo gribe ind i min egen grå tilværelse og vende stemningen. Jeg tog til københavn på forlænget weekend for jeg kunne mærke at jeg manglede mine gode venner som jeg ikke har set i et stykke tid og lidt afveksling fra det til tider trivielle fynbo-liv. Jeg har set et par kunst-udstillinger og gået en lang tur i dyrehaven, hygget mig med mine søde veninder og haft et par rigtig festlige og sjove aftener der blev ved til den lyse morgen. Nu er jeg så tilbage til hverdagen igen, fysisk udmattet men mentalt opladet. Det var virkelig hvad jeg trængte til og jeg kan mærke at jeg føler mig mere lykkelig og har meget mere overskud nu. Ergo er min personlige lykke stærkt afhængig af social samvær med folk jeg kender godt, det er jeg sikkert ikke ene om. Samtidig har vejret jo vist sig fra sit bedste side hele wekkenden og det bliver tilsyneladende ved i næste weekend, og de små forårstegn er jo noget der kan gøre enhver i bedre humør så jeg vil bare opfordre alle til at gå en lang tur med en god ven under armen og snakke om de positive ting i livet. Man kan gøre rigtig meget selv for at få bedre, vær god ved dig selv.
Feel-good karma fra mig til alle!

mandag den 11. februar 2008

dyrehaven d. 9/2 '08


2. udflugtsmål med DuusBak vs. kultur-kanon blev Dyrehaven. På en skøn solrig, nærmest forårsdag indtog vi dyrehaven uden forventninger eller forbehold. En dejlig spadseretur i den danske natur med frokostpause, fin-tænkning og filosoferen. Anmeldelse er stadig under opbygning da vi overvejer om en uddybende kritisk anmeldelse af kultur-kanon punkter ikke kræver at ha set et vist antal til sammenligning først.

Èn ting skal dog siges, en god gåtur er altid godt og det er en stor og hyggelig skov med mange pæne træer, der sikkert er gode at klatre i, hvis man er til den slags.

Desuden er vi blevet opmærksomme på et mindre problem, Operahuset i Sydney er en del af kultur-kanonen og da vores projekt er selv-finansieret ser vi gerne donationer, tilskud eller legater for at komme dertil og få en ordentlig vurdering af det mærkværdige arkitektoniske vidunder... tak

onsdag den 23. januar 2008

artikel fra metroexpress

Happiness is the new black

Det har længe været lidt små-kikset at være alt for glad - men nu bliver det snart trendy at være lykkelig. Læs Mathilde Walter Clarks klumme om fladskærme, sorte brillestel og Klods Hans

Da jeg var lille, troede jeg, at når modellerne ikke smilede i modebladene, skyldtes det, at de havde grimme tænder. Lidt på samme måde som når man lige havde fået klippet pandehår og følte, at man var nødt til at gå med hue resten af ugen. Så havde vi 80’erne, mutheden og Krasnapolsky, og det blev tydeligt, at det dér med at vise ukontrollabel glæde var noget, der var forbeholdt børn og idioter. Smilene er noget, der på vores breddegrader kommer frem i beherskede, private sammenhænge – helst under lempeliggørelse af alkohol (se bare Torben Stenos programserie på DR).

Sidste fredag var jeg til fernisering på Charlot­tenborgs udstilling ‘Danskjävlar’. Jeg fulgtes med min veninde forfatteren Dorthe Nors og min ven Svend, som er lidt af en Klods Hans og besidder den gave at kunne få mig til at føle mig pinligt berørt på samme måde, som da jeg var 14 år gammel og var i byen med min mor. Svend er det, som er blevet lidt af et skældsord i vores stramlæbede tid: ‘Glad!’

Charlottenborg var ikke ligefrem en scene for umåde­holden entusiasme. Mennesker med hårdt manicurerede manerer, sorte brillestel og i visse tilfælde lagkagestore hatte gik rundt mellem hinanden og studerede henkastet værkerne, mens de havde travlt med at tage sig ud som endnu større værker selv. Dorthe udpegede nogle af kunstnerne for Svend og mig. ‘Hende, der står derovre, er Cuella. Hun er én af kunstnerne.’ Svend, som ikke er så god til det med at pege med øjnene, gloede rundt, men fik til sidst øje på hende.

På vej mod det bageste udstillingsrum passerede vi igennem et langt, smalt gennemgangsrum, hvor en sortklædt skare kiggede afmålt på en videoinstallation.

Svend, Fleksnes-agtigt sjoskende ind foran mængden, pegede i begejstret genkendelse op på filmen, hvor kunsteren optrådte, og råbte: ‘Neeej, se! Det er jo hende, vi lige har mødt!’ Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive udtrykket i folks ansigter andet end ved at sige: Vi har svært ved at håndtere spontan glæde i offentlig sammenhæng.

Men glæden er så sjov at være vidne til. Og afvæbnende – især hvis den, der har den, ikke skammer sig over den. Åh ja. Golf-ferier, samtalekøkkener, fladskærme, vinkældre og nu også: glæde (den spontante). Dét er det nye.

Vi er så lykkelige!

Danmark er et lykkeligt land, tjek artikelen i Metroexpress under "lykke-stof" og se hjemmesiden:
http://www.eurekalert.org/pub_releases/2006-07/uol-uol072706.php

Artikel fra The independent

Tracey Emin: My Life In A Column

'As I bobbed around in the waves, the stars felt very close. Sometimes it's good to be humbled by nature'

Friday, 16 March 2007

In a few weeks time, at the South Bank Centre, I have to give a talk on the subject of happiness. It's quite a big subject and I spent the last few days thinking about it intensely. Even last week I made reference to it in this column. I have been thinking so hard about what makes me happy. Pleasure is the obvious answer. So, what gives me pleasure?

Every night before I go to bed I search round the house for Docket. When he was a kitten I used to carry him up the stairs. Him in one hand, and a glass of water, or hot milk, in the other. But now that Docket has turned into the biggest cat in the world, I snap my fingers and in a high-pitched, "miaow" kind of way, I say: "Up!" And every time I say "Up" he turns his little face to look at me, and then trundles up a flight of stairs. This gives me so much pleasure!

Then, once we reach the top floor, where my bedroom is, I have to give him his Super Snacks; a bowl of dried little biscuit things - all very healthy, full of vitamins. Now, this is the clever bit, if I just put them in the bowl he ignores them, but if by chance I happen to spill some and, in a high-pitched kind of miaow tone, I say: "Oops!", he will then proceed to Hoover them up, one by one, tidying up around his bowl. I just lie in bed and smile while I watch him. And yes, this gives me a tremendous amount of pleasure!

I usually wake up around 8.30am, after a night filled with holocaust, the-end-of-the-world-is-nigh dreams. Yellow skies with acid-green clouds, red barren landscapes divided by barbed wire. I often wake up feeling exhausted, and sometimes my dreams can affect me for the rest of the day. Usually the first thing I do is to go downstairs and make a pot of tea. Docket is left, usually asleep, on his small throne. As I walk across the bedroom floor he may twitch an ear or two, but he knows that I will soon return with a tray of tea.

I always drink tea from a china cup and saucer and I always make tea in a pot. I have a Royal Doulton tea set with a beautiful little milk jug. It has roses on it and it used to be my mum's. She bought it in 1964. I'm very emotionally and sentimentally attached to this set of china and almost every morning I set the tray on the floor by the side of the bed, and reach over to pour myself two or three cups of tea, one after another - always milk first. And then, when I may nod off a little or just close my eyes and relax, to try to cut out the rest of the day, I hear a strange sort of little clinking of the china jug. Docket, trying his best to look like a cartoon cat, leans across the tray and daintily tucks his little paw into the jug to cover it with milk, and holding his paw to his mouth, licks it off. He thinks that I can't see him doing it. Already just recounting this makes me smile and fills me with an immense amount of happiness. Life can be so simple.

***

Understanding the scale of life can make things a lot easier. And I mean that literally; to know that we can be really big or really small. I once jumped into the sea at night off a harbour wall, hoping that I would drown. But all that happened was that I felt really, really small, and the sea felt ginormous. It was as though I was connected to every ocean, every sea, and every drop of water in the whole entire world. And as I bobbed around in the waves, the stars seemed very clear and very close, but I knew that they were a million, trillion years away, and this made me feel really small. Occasionally it's good to be humbled by nature.

***

Yesterday was the Womble's birthday and for a surprise I took him for a trip on the London Eye. For me it was a lot of fun because I could show off and express my knowledge of London. It's odd because when you are in your capsule, the directions that point to north, south, east and west, all seem wrong at first. But what's brilliant is understanding the bends and the curves in the river. Everyone just expects the river to go from east to west, but of course it also goes north to south, like the body of a snake.

I pointed and said: "You see that cluster over there? That organic density, that's Soho. It's strange how it looks tinier than everywhere else. Then half an hour later we were strolling over Hungerford Bridge, up the Embankment, up Charing Cross Road and then into Soho. It was brilliant. I felt like a time-traveller. As we walked down Dean Street I mentally propelled myself back up into the capsule, and smiled as I looked down. Yes, this gave me an immense amount of pleasure. Something so simple as seeing my place in the world.

tirsdag den 22. januar 2008

The whites: "Keep on the sunny side"

There's a dark & a troubled side of life
There's a bright, there's a sunny side, too
Tho' we meet with the darkness and strife
The sunny side we also may view

[cho:] Keep on the sunny side, always on the sunny side,
Keep on the sunny side of life
It will help us ev'ry day, it will brighten all the way
If we'll keep on the sunny side of life

The storm and its fury broke today,
Crushing hopes that we cherish so dear;
Clouds and storms will, in time, pass away
The sun again will shine bright and clear.
Let us greet with the song of hope each day
Tho' the moment be cloudy or fair
Let us trust in our Saviour away
Who keepeth everyone in His care

lykkelig, hvor lykkelig?

Så er afstemningen ved at være forbi, 4 har stemt og vi er alle "middel-lykelige".
Aftsemningen fik en diskussion igang mellem Billie og mig som jeg har tænkt meget over siden hen. Hvornår er man lykkelig, og hvad vil det sige at være lykkelig, Kan man nogensinde være Lykkelig i længere tid eller er det en kort overstrømning af glæde eller eufori?...
Jeg kan ikke komme med noget svar men tænker stadig over det. jeg vil påstå at jeg er middel lykkelig fordi jeg egentlig har det meget godt og ikke har noget der ligefrem gør mig ulykkelig, men der er selvfølgelig nogen ting som stadig gør mig lidt trist ind imellem og som jeg ville ønske var bedre. Jeg vil også påstå at jeg på et tidspunkt i mit liv har prøvet at være lykkelig i mere end én dag, men var det så bare en tilfredshed der hvilede sig over mig eller var det rigtig lykke? Hvordan kan man måle lykke? Kan man "nøjes" og sige man er lykkelig når der ikke er noget i vejen? Eller skal man være overbegejstret og helt i skyerne for at være rigtig lykkelig....?

Ihvertfald var der ikke nogen af de 4 der har stemt der ville gå så langt som at sige de var optimalt lykkelige, dog var der heller ingen ulykkelige, men vi stiler vel efter at blive gladere og mere lykkelige mennesker så jeg har fundet den her hjemmeside:

http://www.happiness.com

den har tips og gode råd til at blive gladere... og opskrifter!

søndag den 20. januar 2008

Søndags udflugt

Efter en lørdag hvor jeg præsterede at lave absolut ingenting synes jeg at det kunne være godt at komme lidt ud i dag. Så jeg cyklede en tur med ét formål, der skulle cykles uden noget formål. Jeg cyklede mod vest forbi en bilkirkegård, kom videre til nogle kolonihaver, stierne førte videre i nordlig retning mod noget der hedder Bolbro, over jernbanen og ind mod byen igen. Så var jeg pludselig ved akademiet og jeg tænkte at jeg lige kunne kigge op og se om der var nogen, tog lidt billeder af min plads og cyklede videre ud mod øst langs åen, fik øje på erantiser i skovbunden og tænkte "første forårstegn". Så ringede min mor og inviterede mig med på 14 dages ferie i Toscana til juni sammen med hende, min stedfar og min stedsøster. Under overvejelse, skal se om jeg har fri tid til det og overveje om 14 dage i en mobil-hjem med familie kan blive en katastrofe eller åbenbaring. cyklede videre langs åen til den standsede ved et vandværk, så cyklede jeg over på den anden side og cyklede hjem.
Jeg har stadig ikke indset at jeg bor i Odense, det sker stadig ret ofte at jeg er helt forvirret når jeg vågner og der går et par minutter før jeg ved hvor jeg er. Når jeg bevæger mig rundt i byen føler jeg mig stadig som turist. Måske skal jeg bare lære byen bedre at kende, eller være her lidt længere tid. Odense er bare en underlig tom storby, der er ikke rigtig nogen høje huse så man føler man er i en mellemstor provinsby, men den breder sig bare ud så man heller ikke føler man kender en 4. del af byen. Der er underligt dødt i byen, det føles som om der ikke er mennesker nogen steder, der er ikke rigtig gadeliv eller energi nogen steder. Der er rigtig mange grønne områder, boldbaner, parker og kolonihaver, men det gør bare at der virker langt imellem menneskene. Det er lidt spøgelsesagtigt. Men her er pænt, naturen og de gamle bygninger er betagende. Jeg håber jeg snart for et bedre forhold til byen, jeg savner Århus og København....














fredag den 18. januar 2008

Image og overforbrug

I Dag har jeg været oppe på skolen hele næsten dagen, har fået tegnet en masse. Efter aftensmaden prøvede jeg at ligge noget sang på noget melodi jeg har arbejdet lidt med, men må desværre konstatere at jeg ikke har en særlig smuk sangstemme eller ret meget teknisk snilde til i det mindste at skjule den dårlige lyd, så opgav lidt det hele, ihvertfald indtil videre... Tror bare jeg vil tegne lidt videre, det ved man da hvad er...

Jeg har også tilladt mig selv at købe lidt tøj i dag, var egentlig planen at jeg skulle nå slutspurten på udsalg-ræset, men endte med jeg købte én billig ting til 25 kr. en orange undertrøje og en sweatshirt-kjole som ikke var nedsat. Men det var okay for jeg havde et gavekort der skulle bruges. Jeg har det generalt ret dårligt med at bruge penge især på "unødvendige" ting som tøj og "pynt", men nogen gange finder man noget man bare har lyst til at ha' og så bliver man tit rigtig glad for dem. Jeg er sikker på når jeg har min sweatshirt kjole på første gang vil jeg føle mig lidt gladere og tænke, det var godt du købte den. Tøj er måske ret overfladisk og overflødigt tit, men hvis det gør man føler sig bedre tilpas og mere selvsikker så kan det jo kun være godt, plus vi viser jo tit vores identitet igennem tøj og så bliver man ekstra glad for det tøj man virkelig finder sig til rette i, som man synes der giver en det image man gerne selv vil ha'.

Generalt har det været en rigtig god dag, føler jeg har fået lavet noget (eller forsøgt på det) og vil slutte den af med at drikke et par øl på skolen og spille 500 sammen med Billie og Nick. Keep on the sunny side og god weekend!

torsdag den 17. januar 2008

Kultur-Kanon Vs. DuusBak

En rejse igennem Danmark i et forsøg på at udvidde vores kulturelle horisont vil DuusBak opleve, undersøge og vurdere kultur-kanonens perler.
Vi vil meget gerne høre andres opservationer og oplevelser af kultur-kanon skatte.
Første stop 02-01-08; Frederiksstaden (Amalienborg)
grundlagt i København 1749:
(anmeldelse stadig under overvejelse)











Èn ting vi dog begge bemærkede var udsigten til operaen. Der er ikke ret mange der ved det, men Olafur Elliasons lysudsmykning fungere som et hologram så i særlige lysindfald kan man se hans sande budskab...

Min kat Tarzan gør mig rigtig glad især når han mageligt lægger sig til spindende tæt ved mit ansigt....

Jeg elsker at komme hjem og min hund chili overstadig springer mig i møde....

Mor og Simon

mor i telefonen

En rigtig grå dag hvor jeg kan mærke min lighed med planterne og deres fotosyntese, jeg visner helt hen og går i dvale uden sollys.
Så hjælper det lidt at ringe til min mor, det er sjovt som hendes stemme stadig virker beroligende, som når man slog sig som lille, bare hun sagde nåhhh så gik det allerede bedre. Sådan får jeg det hurtigt "det skal nok alt sammen gå" af at høre på hende.
Selvom hun ikke siger noget trøstende og jeg egentlig heller ikke rigtig klynker over noget. Hun snakker bare , beskriver alt for detaljeret om min stedfar og hendes meget trivielle hverdag. Efter få minutter udvikler det sig til en slags mantra hvor jeg ikke længere følger med i historien men en eller anden automatisk svarer bliver alligevel koblet til i mig, så jeg formår at sige "Nå da", "Aha" og "ja selvfølgelg" de helt rigtige steder.
Efter at ha ringet af er jeg i lidt bedre humør, mit liv er nu ikke så kedeligt, og min mor er rigtig dejlig.

dejlige tegning

Jeg er rigtig glad for mine nye tusser og har fået tegnet en rigtig masse siden jeg købte dem. Det er også meget befriende bare at tegne uden at skulle tage de helt store beslutninger til motivet og dets betydning, det er knap så anstrengende som maleri hvor jeg kunne overveje næste træk i flere dage af frygt for at ødelægge det hele.

Simons trold

Min storebror Simon har købt ny bil, endelig har han fået en Patrol igen. Han glæder sig til at komme ud og køre i mudder med sin firhjulstrækker som han kalder "Trolden", det har gjort ham rigtig glad.