Søndags udflugt

Efter en lørdag hvor jeg præsterede at lave absolut ingenting synes jeg at det kunne være godt at komme lidt ud i dag. Så jeg cyklede en tur med ét formål, der skulle cykles uden noget formål. Jeg cyklede mod vest forbi en bilkirkegård, kom videre til nogle kolonihaver, stierne førte videre i nordlig retning mod noget der hedder Bolbro, over jernbanen og ind mod byen igen. Så var jeg pludselig ved akademiet og jeg tænkte at jeg lige kunne kigge op og se om der var nogen, tog lidt billeder af min plads og cyklede videre ud mod øst langs åen, fik øje på erantiser i skovbunden og tænkte "første forårstegn". Så ringede min mor og inviterede mig med på 14 dages ferie i Toscana til juni sammen med hende, min stedfar og min stedsøster. Under overvejelse, skal se om jeg har fri tid til det og overveje om 14 dage i en mobil-hjem med familie kan blive en katastrofe eller åbenbaring. cyklede videre langs åen til den standsede ved et vandværk, så cyklede jeg over på den anden side og cyklede hjem.
Jeg har stadig ikke indset at jeg bor i Odense, det sker stadig ret ofte at jeg er helt forvirret når jeg vågner og der går et par minutter før jeg ved hvor jeg er. Når jeg bevæger mig rundt i byen føler jeg mig stadig som turist. Måske skal jeg bare lære byen bedre at kende, eller være her lidt længere tid. Odense er bare en underlig tom storby, der er ikke rigtig nogen høje huse så man føler man er i en mellemstor provinsby, men den breder sig bare ud så man heller ikke føler man kender en 4. del af byen. Der er underligt dødt i byen, det føles som om der ikke er mennesker nogen steder, der er ikke rigtig gadeliv eller energi nogen steder. Der er rigtig mange grønne områder, boldbaner, parker og kolonihaver, men det gør bare at der virker langt imellem menneskene. Det er lidt spøgelsesagtigt. Men her er pænt, naturen og de gamle bygninger er betagende. Jeg håber jeg snart for et bedre forhold til byen, jeg savner Århus og København....