lørdag den 12. april 2008

Alene i april


Foråret er kommet. Måske ikke så tydeligt i Danmark endnu, men i Wien kunne det mærkes. Grønt overalt, en særlig duft af opvarmet luft og solens prikken på huden. En vellykket studietur er overstået og jeg er nu hjemme på bülowsvej igen. Det var rigtig dejlig at være iblandt så mange mennesker i længere tid, endnu engang er jeg blevet bekræftet i hvor social afhængig jeg kan være. Da vi landede i lufthavnen var jeg helt udkørt og ønskede bare at være hjemme alene i lejligheden igen, men efter kun 24 timer er jeg begyndt at kede mig og savne selskab. Det danske grå vejr får mig til at blive helt trist igen, og jeg ville ønske jeg havde planer for i aften så jeg ikke var tvunget til at være alene med mig selv og en forfærdelig irreterende hoste der har sat sig godt fast i mine lunger. Jeg er så rastløs, men har på den anden side ikke lyst til at gå udenfor en dør. Ville ønske jeg havde et eller andet projekt herhjemme jeg kunne fortabe mig i... hmmm...
Jeg snakkede med min storebror i dag og fik en invitation til en tur i sommerhus i juli med ham og hans kæreste og resten af familien for at fejre at de kommer hjem fra Grønland. Det gik pludselig op for mig at de virkelig snart er hjemme igen, jeg glæder mig så meget. Jeg går og håber lidt på de vælger at bosætte sig på fyn så jeg får rig mulighed for at indhente det forsømte samværd med dem.
Nå det kan være jeg skulle gå mig en tur alligevel og brænde lidt energi af inden solen fosvinder igen.

Ingen kommentarer: