a bit of me

hello I'm anna

I'm a girl, but that doesn't really concern me that much. Mostly I just think of myself as a human, a dane, a sister, a daughter, a mind and a body.
I like art, I often make things and build stuff, it's like playing but to make it more understandable to me and my surroundings I call it art, so you can call me an artist. I like to look at things that look interesting or pleases my mind. I like to listen to music and dream too. I read a lot, it relaxes me in a way that in the same time doesn't make me feel like I'm wasting time.
I have a kind family, I don't think I can call them normal, and sometimes we get to drunk and yell at each other but we seem to forgive or forget about that and i still love them very much.
I have a cat and a dog, it's nice to be around animals, maybe its because they don't talk or disagree with me, it could also be because their soft fur is nice to touch.
It's nice to have somebody to love, but I would rather be alone than with somebody who doesn't share my feelings or annoys me.
It makes me feel good to know where I am and what I'm supposed to do, but since that doesn't happen really often I sometimes make a lot of plans and seem very busy, it makes me feel important and effective, and at the same time it is not a disaster if I get tired and have to cancel something.
I like being around my friends and talk, sometimes I talk too much, especially if I get drunk. And other times I just like to be alone and relax with my own company... and maybe a glass of wine.
Sometimes I feel confused and lose my confidence then I dress up like somebody else and pretend that the real me doesn't exist, but then I get happy again and just want to be myself.
I often wander around in the city, usely because I'm lost or dont know what to do, then I just pretend to be a tourist in a foreign country experiencing the surroundings with an adventures mind, it makes it seem more relaxing and fun and I forget that Im actually confused and lost.
So that's me Anna, I like my life, even though it can be confusing and tough sometime, but I think Im a very positive person and a survivor. What doesn't kill you only makes you stronger, and most of the time Im pretty pleased with it.

Mandag med lys i

Endnu en mandag men en bedre en af slagsen, tog mig god tid med morgenmaden, fik tjekket mails og læst lidt i min bog over et par kopper kaffe... ingen strees
Tog til undervisning på skolen, og brugte resten af eftermiddagen på at få ryddet op på min plads og smidt en masse unødvendige papirer ud. Det trængte virkelig også til det, nu er det er mere overskueligt og hyggeligt at arbejde der.
Jeg er også lige blevet færdig med min ansøgning til charlottenborg udstillingen, det var rart at få det sendt så jeg ikke længere skal streese over det, nu er det projekt lagt lidt til side og jeg har lyst til at lave noget nyt, noget helt andet, måske bygge et eller andet, men jeg vil ihvertfald ikke presse mig selv så hårdt, bare tage den med ro og nyde at lave kunst uden en deadline.
Weekenden udviklede sig til en ret crazy én af slagsen, det er en længere historie, men havde det på trods af lidt konfrontationer det ret sjovt, men det tager hårdt på energien så vil lige prøve at tage den med ro næste weekend og måske istedet komme lidt ud og gå en tur, det trænger jeg til, vejret er jo også stadig dejligt.
Da jeg cyklede hjem fra skole var klokken omkring 18 og det gik op for mig at det faktisk stadig var næsten lyst, synes ellers ikke det er så lang tid siden at det var helt mørkt allerede ved 17 tiden, det er dejligt at det endelig går mod lysere tider. Jeg glæder mig til det bliver rigtigt forår og lidt varmere i vejret.

Forår og feel-good karma

Det er laang tid siden jeg sidst har skrevet for det har været så koldt og trist at jeg ikke har haft særlig lyst til at skrive om lykke. Men som en har været så venlig at fortælle i sin kommentar så "viser det sig, at hele 40% af din lykketilstand, kan man selv influere". Så jeg måtte jo gribe ind i min egen grå tilværelse og vende stemningen. Jeg tog til københavn på forlænget weekend for jeg kunne mærke at jeg manglede mine gode venner som jeg ikke har set i et stykke tid og lidt afveksling fra det til tider trivielle fynbo-liv. Jeg har set et par kunst-udstillinger og gået en lang tur i dyrehaven, hygget mig med mine søde veninder og haft et par rigtig festlige og sjove aftener der blev ved til den lyse morgen. Nu er jeg så tilbage til hverdagen igen, fysisk udmattet men mentalt opladet. Det var virkelig hvad jeg trængte til og jeg kan mærke at jeg føler mig mere lykkelig og har meget mere overskud nu. Ergo er min personlige lykke stærkt afhængig af social samvær med folk jeg kender godt, det er jeg sikkert ikke ene om. Samtidig har vejret jo vist sig fra sit bedste side hele wekkenden og det bliver tilsyneladende ved i næste weekend, og de små forårstegn er jo noget der kan gøre enhver i bedre humør så jeg vil bare opfordre alle til at gå en lang tur med en god ven under armen og snakke om de positive ting i livet. Man kan gøre rigtig meget selv for at få bedre, vær god ved dig selv.
Feel-good karma fra mig til alle!

dyrehaven d. 9/2 '08

2. udflugtsmål med DuusBak vs. kultur-kanon blev Dyrehaven. På en skøn solrig, nærmest forårsdag indtog vi dyrehaven uden forventninger eller forbehold. En dejlig spadseretur i den danske natur med frokostpause, fin-tænkning og filosoferen. Anmeldelse er stadig under opbygning da vi overvejer om en uddybende kritisk anmeldelse af kultur-kanon punkter ikke kræver at ha set et vist antal til sammenligning først.

Èn ting skal dog siges, en god gåtur er altid godt og det er en stor og hyggelig skov med mange pæne træer, der sikkert er gode at klatre i, hvis man er til den slags.

Desuden er vi blevet opmærksomme på et mindre problem, Operahuset i Sydney er en del af kultur-kanonen og da vores projekt er selv-finansieret ser vi gerne donationer, tilskud eller legater for at komme dertil og få en ordentlig vurdering af det mærkværdige arkitektoniske vidunder... tak

artikel fra metroexpress

Happiness is the new black

Det har længe været lidt små-kikset at være alt for glad - men nu bliver det snart trendy at være lykkelig. Læs Mathilde Walter Clarks klumme om fladskærme, sorte brillestel og Klods Hans

Da jeg var lille, troede jeg, at når modellerne ikke smilede i modebladene, skyldtes det, at de havde grimme tænder. Lidt på samme måde som når man lige havde fået klippet pandehår og følte, at man var nødt til at gå med hue resten af ugen. Så havde vi 80’erne, mutheden og Krasnapolsky, og det blev tydeligt, at det dér med at vise ukontrollabel glæde var noget, der var forbeholdt børn og idioter. Smilene er noget, der på vores breddegrader kommer frem i beherskede, private sammenhænge – helst under lempeliggørelse af alkohol (se bare Torben Stenos programserie på DR).

Sidste fredag var jeg til fernisering på Charlot­tenborgs udstilling ‘Danskjävlar’. Jeg fulgtes med min veninde forfatteren Dorthe Nors og min ven Svend, som er lidt af en Klods Hans og besidder den gave at kunne få mig til at føle mig pinligt berørt på samme måde, som da jeg var 14 år gammel og var i byen med min mor. Svend er det, som er blevet lidt af et skældsord i vores stramlæbede tid: ‘Glad!’

Charlottenborg var ikke ligefrem en scene for umåde­holden entusiasme. Mennesker med hårdt manicurerede manerer, sorte brillestel og i visse tilfælde lagkagestore hatte gik rundt mellem hinanden og studerede henkastet værkerne, mens de havde travlt med at tage sig ud som endnu større værker selv. Dorthe udpegede nogle af kunstnerne for Svend og mig. ‘Hende, der står derovre, er Cuella. Hun er én af kunstnerne.’ Svend, som ikke er så god til det med at pege med øjnene, gloede rundt, men fik til sidst øje på hende.

På vej mod det bageste udstillingsrum passerede vi igennem et langt, smalt gennemgangsrum, hvor en sortklædt skare kiggede afmålt på en videoinstallation.

Svend, Fleksnes-agtigt sjoskende ind foran mængden, pegede i begejstret genkendelse op på filmen, hvor kunsteren optrådte, og råbte: ‘Neeej, se! Det er jo hende, vi lige har mødt!’ Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive udtrykket i folks ansigter andet end ved at sige: Vi har svært ved at håndtere spontan glæde i offentlig sammenhæng.

Men glæden er så sjov at være vidne til. Og afvæbnende – især hvis den, der har den, ikke skammer sig over den. Åh ja. Golf-ferier, samtalekøkkener, fladskærme, vinkældre og nu også: glæde (den spontante). Dét er det nye.